Ny i cannabis fagperson2018-10-23T12:09:01+00:00


Ny i Cannabis

Vil man forstå anvendelsen af cannabis til medicinsk brug og har ønsket om at give det et forsøg, skal man glemme ordet ‘cannabis’ og fokusere på indholdsstofferne, som primært er cannabinoiderne og sekundært terpenerne.

Cannabis er til medicinsk brug er cannabinoiderne og terpenerne i forskellige kombinationer. Derfor er det vanskeligt at benævne det ‘Medicinsk cannabis’ – hellere cannabis til medicinsk brug.

Cannabinoider findes som syntetisk fremstillede i fx lægemidlet Marinol (THC) eller udtræk af cannabisplanten fx Sativex (THC og CBD). Cannabis Danmark behandler plantebaserede cannabinoider her på hjemmesiden.

Cannabisplanten fremstiller over 100 kendte cannabinoider og terpener, hvilket gør, at cannabisplanten er den plante, som producerer flest af disse stoffer, og derfor har været brugt som medicin igennem tusindvis af år.

Med den moderne lægevidenskab er man så småt gået i gang med at udforske opdelingen af cannabinoider og terpener.


Dyrkning og forædling af cannabis til medicinsk brug

GartneriCannabis til medicinsk brug og forskning kan lovligt dyrkes under FN’s single konvention fra 1961 om euforiserende stoffer. Det er indskrevet i traktaten og Danmark er en del af den.

Sammen med forsøgsordningen, der trådte i kraft 1/1 2018 blev der således også givet tilladelse til dyrkning og forarbejdning af cannabis til bl.a. forsøgsordningen under strikse foranstaltninger.

Bekendtgørelserne til dette er omfattende og med meget høje krav, der bl.a. indbefatter GMP og kvalitetskrav, som er endnu højere end det, vi eksempelvis ser i Canada.

Lægemidler kræver en fuldkommen standardisering. Dette forsøger kravene til dyrkning og forarbejdning af cannabis til medicinsk brug at tage højde for uden dog, at man kan betragte det som et standardiseret lægemiddel.


Indholdsstoffer i cannabisprodukterne i forsøgsordningen

Som det er nu, så angives mg og ml på indholdet af cannabinoiderne THC og CBD. Man har som professionel desværre ikke mulighed for at vide, hvilke andre medicinske komponenter der er i produkterne. Det er en af Cannabis Danmarks ankre i forhold til mere præcise og effektive ordinationer.


Vores indre cannabinoide system – Endocannabinoide system

Vores indre cannabinoide system består af komplekse processer i opretholdelse af nogle af livets vigtige funktioner, hvortil cannabinoiderne er signaldannere mellem synapserne. De bedst kendte cannabinoide receptorer er CB1 og CB2, og de bedst kendte indre cannabinoider er Anandamid og 2-AG.

CB1-receptoren er forbindelsesled for signaler til vores nervesystem, mens CB2-receptoren er forbindelsesled for signaler til vores immunsystem.

Der pågår en del forskning for at kortlægge det indre cannabinoide system samt dets funktion i kroppen. Vi har indtil videre kun set et lille hjørne, og det er afgørende for forskning i cannabinoider og sygdomme, at vi får en kortlægning af det indre cannabinoide system.

Det indre cannabinoide system


De ydre cannabinoider – phyto cannabinoider

Man kan finde cannabinoider i mange forskellige planter, men i cannabisplanten findes der en koncentration, som er usædvanlig høj.

Ud af alle cannabisplantens cannabinoider er de bedst kendte THC og CBD, som i sin uforarbejdede form i planten optræder med en syregren (engelsk acid). Ved opvarmning, lagring og/eller sollys forandrer cannabinoiderne sig og mister sin syregren. Fx bliver THC-A til THC og senere CBN. På samme måde med CBD-A til CBD. Men af den grund bliver cannabinoidet ikke mere medicinsk aktivt, det er blot en anden medicinsk virkning.

Når vi indtager cannabinoidet THC, knytter det sig både til CB1 og CB2 receptorerne og kan således både agere smertestillende og som suppression/balancere et forvirret immunsystem  – oftest forbundet med såkaldte autoimmune sygdomme.

CB1 og CB2-receptorerne findes overalt i hele kroppen. Dog er der overvægt af CB1-receptorer i hjernen, mens CB2-receptorerne er spredt ud i hele kroppen.

Forskning har vist, at THC kan trænge igennem cellemembraner og virke helt ind i vores celler samt forårsage celledød ved degenererede celler, mens raske celler bliver beskyttet både af THC og CBD.

Det er muligvis en årsag til, at cannabis fungerer glimrende med en ellers meget celleskadelig kemoterapi.

Det andet kendte cannabinoid, CBD, agerer noget anderledes end THC, og er først og fremmest stærkt anti-inflammatorisk og holder en evt. effekt af at blive høj/skæv af THC nede. Med den evne er CBD også kendt for at være antidepressivt. CBD har også vist sig at have indflydelse på epileptiske anfald i nogle tilfælde, og nyeste forskning viser desuden lovende tendenser på cancercelledød i forhold til østrogenhormonelle cancertyper.

CBD sammen med THC og andre cannabinoider samt terpener lader ifølge forskerne på området til at give den optimale terapeutiske effekt – kaldet entourage-effekten,  hvilket tendensen på den praktiske anvendelse også viser.

Et studie i Israel viste således, at single molekyle CBD langt fra havde samme medicinske effekt i forhold til den høj-cannabinoid CBD-dominerede plantesort – Avidekel. Dette understøttes også af flere andre studier på området.

De mest fremtrædende cannabinoider er: THC, CBD, CBN, THC-A, CBD-A, THCV, CBDV, CBC og CBG.

De næste 10-20 år vil vi formentlig se nogle ‘darlings’ inden for cannabinoider som eks. forskning i:

  • THCVs evne som slankemiddel (modsat THC, som øger appetitten). Regulator inden for blodsukker.
  • CBNs evne som både et stærkt smertestillende middel og sovemedicin.
  • CBC’s evne til genopbygning af knogler.
  • CBG’s mulige evne til at bekæmpe MRSA.

Hvis forskningen virkelig anstrenger sig, vil vi også se en udvikling af syre-cannabinoiderne fx THC-A som kan indgå i epilepsi-forskningen og forskning i forbindelse med tarmsygdomme.


Terpener

Der skal ikke de store mængder terpener til for at opnå en medicinsk virkning. Desværre er der indtil videre meget lidt forskning inden for emnet, men man ved dog, at terpenerne har stor indflydelse på, hvordan man ønsker, at cannabinoiderne skal opføre sig på psyken.

Hvis ikke man kender til indholdet af terpener i et cannabisprodukt, kan det være svært at dosere produktet korrekt.

Terpener har fx afgørende betydning for, om et cannabisprodukt er sløvende eller opløftende. Indholder et cannabisprodukt fx overvejende terpenerne Myrcene og/eller Linalool, er det oftest sløvende og godt at sove på, mens terpenerne Limonene og A-Pinene giver en god energi og meget vågen tilstand.

Nogle terpener kan også opføre sig som cannabinoider. Det gælder fx Caryophyllene, der binder sig lige så godt til CB2-receptoren og regulerer disse signaler, som THC gør.

Tidligere seniorforsker for GW Pharmaceuticals, Ethan Russo, udgav i 2011 en afhandling om terpeners medicinske effekter i samspil med cannabinoider: Taming THC: potential cannabis synergy and phytocannabinoid-terpenoid entourage effects. Dette giver ikke bare en indføring af et komplekst samspil, men også en indføring i det store område, cannabinoider og terpener kan dække som medicinsk redskab.


Forskning i plantebaseret cannabis

CannabisplanteDer er en del forskning i cannabinoider, men ikke meget klinisk forskning i plantebaseret cannabis. Endvidere er det ikke meget forskning, som er nået til 3. fase forsøg.

GW Pharmaceuticals har udviklet de 2 plantebaseret lægemidler Sativex og Epidiolex til henholdsvis primært sclerose og nogle former for epilepsi. Af selskabets kliniske forsøg trækkes meget af den evidens, som muliggør ordination af cannabis i dag til forskellige sygdomme/lidelser.

Der er rigtig mange studier, der indikerer, at plantebaseret cannabis kan bruges til mange forskellige lidelser og sygdomme, men det er ikke det samme som den evidens for virkning, flere læger efterspørger.

Til gengæld er der meget litteratur på bivirkninger, interaktioner og kontraindikationer, som man kan finde her, der kan bruges til en relativ sikker ordination.

En del af forskningen i bivirkninger kommer fra rusmiddelforskningen. Her skal man være bevidst om, at der er himmelvid forskel på cannabis som rusmiddel og cannabis til medicinsk brug – både i standardisering/kvalitet/kontrol og i doseringsmængden.

Vi mangler meget mere forskning i den plantebaserede cannabis med de forskellige komponenter, den kan indeholde. Det kan være en relativ svær forskning, når man skal tage højde for, ikke bare et eller to komponenters virkning i samspil med hinanden, men flere komponenter i en given dosis. For hvilke komponenter indvirker på hvilke faktorer og hvordan, i et givent forhold, virker det mest effektivt.

Cannabis Danmark forsøger at drive forskningen fremad, men vi er bevidste om, at det er et område, hvor man må samarbejde på tværs af landegrænser. Det er nogle nye metoder, som skal tages i brug, når det handler om så komplekse forhold, og hvor den menneskelige krop reagerer forskelligt fra hinanden på cannabis, selvom det drejer sig om samme sygdom.

Den israelske forsker David Meiri har forsøgt at løse måden, hvorpå man kan forske i plantebaseret cannabis med involveringen af big data, samarbejde med flere forskellige lande og opbrydning af cannabisplantens mange komponenter. Se video.

Forskningen i det indre cannabinoide system er også en vigtig faktor. For uden at forstå, hvorledes kroppens egne cannabinoider opererer i et komplekst forhold i kroppen, er det også svært at forfine en dosering og cannabinoidsammensætning. Herhjemme forsker bl.a. Eva Maria Meier Carlsen i signalstoffer, hvor det indre cannabinoide system indgår. Se artikel her.

Se samlingen af relevant forskning i sygdomme og cannabis her.

Se flere foredrag om cannabis til medicinsk brug her.