Danmark er ledestjerne for flere europæiske landes medicinske cannabispolitik

Af Rikke Jakobsen, sekretariatsleder Cannabis Danmark

Panel i Paris’Danmark ser ud til at lede vejen for produktion og ordination af medicinsk cannabis i øjeblikket’, sagde en af de mange deltagere til mig.

På en nyligt overstået cannabiskonference i Paris, Cannabis Europa, trak Danmark opmærksomhed i forhold til reguleringen af den medicinske del af cannabis.

Mens vi nok i Danmark synes det går ufatteligt langsomt med ordinationerne, så er det ingenting i sammenligning med andre nye lande på landkortet – vi er nærmest en ’highway’ i forhold til, at forsøgsordningen kun har eksisteret i 1 år. Og ikke nok med det, så er det usædvanligt at kunne præstere igangsættelsen af mindst 4 kliniske forsøg i guldstandarden inden for bare 1 år inden for cannabis til medicinsk brug.

Både Irland og Storbritannien har indført en medicinsk ordning, men ikke implementeret en ordentlig regulering endnu og derfor kan antallet af patienter, som har fået tilladelse til cannabis på recept tælles på to hænder. I andre lande som Frankrig er det kun på begyndelsesstadiet i en debat og i Belgien, hvor jeg talte med en initiativtager til en lignende organisation som Cannabis Danmark, var de nået til 2 kammeret i behandlingen af en ordning til trods for, at han havde haft samtaler med politikere i mere end 5 år

Tyskland har haft en legalisering i 2 år, hvor, i runde tal, 1,6‰ af befolkningen opnår cannabis på recept, mens Danmark er oppe på 2,3‰ af befolkningen efter 1 år. 

I takt med, at vi ’modnes’ og bestræber på at arbejde sammen på området, kan antallet af ordinationer accelerere kraftigt de næste par år i takt med, øget uddannelse af læger og egen produktion, så der opnås lavere priser på cannabis.

Som jeg altid har sagt, så bør man, hvis man har evnerne, udnytte dem til at hjælpe andre. Derfor mener jeg også, at Danmark, som det foregangsland vi er blevet, bør hjælpe patienter i andre europæiske lande med at øge adgangen til ordineret cannabis. Det er forkasteligt, at vi stadigvæk ser, at selvom lande i princippet har legaliseret, at reguleringen efterfølgende er så dårlig eller ikke-eksisterende, så patienter, der er berettiget i forhold til lovgivningen, må tage til udlandet for at opnå ordineret cannabis til egen sygdom i de fleste tilfælde pga. manglende cannabis til ordination eller ufattelig lang eller langsommelig godkendelsesproces til ordination.

Selvom man i medierne kan få det indtryk, at der masseproduceres cannabis i Europa, så er det slet ikke tilfældet endnu. Så priserne er også temmelig høje rundt om i Europa, hvor patienter ikke får refusion i samme grad som i Danmark.

Cannabiskonferencen i Paris handlede mest af alt om regulering af cannabismarkedet i Europa – ikke for lidt regulering (for det var alle inkl. den tilstedeværende hampindustri enige om manglede), men heller ikke unødvendig overregulering og bureaukrati, som ingen mening giver i forhold til patientsikkerhed og tilgængelighed.

Med den interesse, der er for Danmarks ordning, så bør vi i den nærmeste fremtid afsætte ressourcer til at ’hjælpe’ andre lande og deres patienter, hvad enten det handler om regulering og samarbejde – også med non-profit organisationer, eller om tilgængelighed af cannabis. Forhåbentlig kan vi inden længe sende danskproduceret cannabis afsted til det øvrige Europa efter at have fyldt det danske marked op.