Nye EU-retningslinjer for cannabinoider i fødevarer giver sikkerhed for forbrugerne

I januar 2019 opdaterede EU retningslinjerne for cannabinoider i fødevarer. De nye regler betyder, at alle ekstraherede produkter med cannabinoider i, om de kommer fra hamp eller andre planter og/ eller er syntetiske, er at betragte som Novel Food.

Det betyder i praksis at eks. alle såkaldte CBD-olier, selv med lavt cannabinoidindhold, skal ansøge om optagelse som Novel Food.


Baggrund

Hidtil har hvert land haft deres regler hvad angår hamp som alm. fødevarer, da der var tvivl om at nogle lande traditionelt indtog CBD-ekstrater før indførelsen af Novel Food-ordningen.
EU har nu undersøgt dette og fundet at ingen lande har denne tradition og derfor kan man lave et samlet regelsæt for alle ekstrakter af cannabinoider, så det kan godkendes som kosttilskud/Novel Food i hele EU.

Hvis et produkt bliver optaget som Novel Food vil forbrugerne have fuldkommen gennemsigtighed og sikkerhed i forhold til produktet. Derfor mener Cannabis Danmark, at retningen er helt rigtig, da der er rigtig mange syge, som benytter sig af dette marked.
Dog kan vi frygte, at der går en rum tid, før vi ser CBD-olier som Novel Food på det europæiske marked, hvis ikke at man som producent i forvejen er vant til at håndterer kosttilskud eller Novel Food med de dokumentationskrav, der til enhver tid følger.

Indtil videre har vi ikke set nogle producenter benytte sig af denne vej for at få lovliggjort sine produkter tiltrods for, at CBD tilsat eller opkoncentreret i forvejen skulle optages som Novel Food i alle EU-lande for at være legale.
Nu skal alle EU-lande implementere de nye retningslinjer, som må forventes at tage omkring et halvt års tid.

Det tjekkiske cannabinoidinstitut ICCI har givet deres syn på retningslinjer og ansøgningsprocessen her, mens vi venter på udførlige retningslinjer fra EU. Se rapporten her.