Ny i cannabis patient2018-08-24T07:14:48+00:00


Vores indre cannabinoide system

Vores krop består af et indre cannabinoidt system, som varetager signalprocesser i kroppen. Hvis man er syg, kan det være, at kroppen mangler cannabinoider, og derfor kan tilførsel af cannabinoider være nødvendig.

Forskerne har fundet ud af, at det er et samspil mellem vores forskellige indre cannabinoider, der har betydning for opretholdelse af signalerne og balancen i vores krop.

De mest kendte cannabinoide receptorer er CB1 og CB2, og de mest kendte indre cannabinoider er Anandamid og 2-AG. CB1-receptoren er forbindelsesled for signaler til vores nervesystem, mens CB2-receptoren er forbindelsesled for signaler til vores immunsystem.

Vi indeholder et hav af forskellige cannabinoider og receptorer, som opretholder kroppens balancesystem.

Der pågår en del forskning for at kortlægge det indre cannabinoide system samt dets funktion i kroppen. Vi har indtil videre kun set et lille hjørne, og det er afgørende for forskning i cannabinoider og sygdomme, at vi får en kortlægning af det indre cannabinoide system.

Det indre cannabinoide system


De ydre cannabinoider

Man kan finde cannabinoider i mange forskellige planter, men i cannabisplanten findes der en koncentration, som er usædvanlig høj.

Ud over cannabinoider indeholder planten også andre komponenter som terpener, der har en medicinsk virkning i samspil med cannabinoiderne. Det er formentlig derfor, at cannabisplanten, i forskellige komponentvarianter, har været brugt medicinsk i 1.000 år.

Ud af alle cannabisplantens cannabinoider er de bedst kendte THC og CBD, som i sin uforarbejdede form i planten optræder med en syregren (engelsk acid). Ved opvarmning, lagring og/eller sollys forandrer cannabinoiderne sig og mister sin acidgren. Fx bliver THC-A til THC og senere CBN. På samme måde med CBD-A til CBD. Men af den grund bliver cannabinoidet ikke mere medicinsk aktivt, det er blot en anden medicinsk virkning. Syrecannabinoiderne har således også medicinsk virkning, men der er blot ikke forsket så meget i det endnu.

Når vi indtager cannabinoidet THC knytter det sig både til CB1 og CB2 receptorerne og kan således både agere smertestillende og som suppression/balancere et forvirret immunsystem – oftest forbundet med såkaldte autoimmune sygdomme.

CB1 og CB2-receptorerne findes overalt i hele kroppen. Dog er der overvægt af CB1-receptorer i hjernen, mens CB2-receptorerne er spredt ud i hele kroppen.

Seneste forskning har vist, at THC kan bryde blodbarrierer og virke helt ind i vores celler samt forårsage celledød ved degenererede celler, mens raske celler bliver beskyttet.

Det er muligvis en årsag til, at cannabis fungerer glimrende med en ellers meget celleskadelig kemoterapi.

Det andet kendte cannabinoid, CBD, agerer noget anderledes end THC, og er først og fremmest stærkt anti-inflammatorisk og holder en evt. effekt af at blive høj/skæv af THC nede. Med den evne er CBD også kendt for at være antidepressivt. CBD har også vist sig at have indflydelse på epileptiske anfald i nogle tilfælde, og nyeste forskning viser også lovende tendenser på cancercelledød i forhold til østrogenhormonelle cancertyper

CBD sammen med THC og andre cannabinoider samt terpener lader, ifølge forskerne på området, til at give den optimale terapeutiske effekt, hvilket tendensen på den praktiske anvendelse også viser.

Et studie i Israel viste således, at single molekyle CBD langt fra havde samme medicinske effekt i forhold til den høj-cannabinoid CBD-dominerede plantesort – Avidekel. Dette understøttes også af flere andre studier på området.

De mest fremtrædende cannabinoider er: THC, CBD, CBN, THC-A, CBD-A, THCV, CBDV, CBC og CBG.

De næste 10-20 år vil vi formentlig se nogle ‘darlings’ inden for cannabinoider som fx forskning i THCVs evne som slankemiddel (modsat THC, som øger appetitten) eller som regulator inden for blodsukker. CBNs evne som både et stærkt smertestillende middel og sovemedicin. CBC’s evne til genopbygning af knogler. CBG’s mulige evne til at bekæmpe MRSA.


Terpener

Der skal ikke de store mængder terpener til for at opnå en medicinsk virkning. Desværre er der indtil videre meget lidt forskning inden for emnet, men man ved dog, at terpenerne har stor indflydelse på, hvordan man ønsker, at cannabinoiderne skal opføre sig på psyken.

Hvis ikke man kender til indholdet af terpener i et cannabisprodukt, kan det være svært at dosere produktet korrekt.

Terpener har fx afgørende betydning for, om et cannabisprodukt er sløvende eller opløftende.

Indeholder et cannabisprodukt fx overvejende terpenerne Myrcene og/eller Linalool, er det oftest sløvende og godt at sove på, mens terpenerne Limonene og A-Pinene giver en god energi og meget vågen tilstand.

Nogle terpener kan også opføre sig som cannabinoider fx Caryophyllene, der binder sig lige så godt til CB2-receptoren og regulerer disse signaler, som THC gør.


Forskning i plantebaseret cannabis

Der er en del forskning i cannabinoider, men ikke meget klinisk forskning i plantebaseret cannabis. Endvidere er det ikke meget forskning, som er nået til 3. fase forsøg – det forsøg, som lægemidler kan blive godkendt på.

GW Pharmaceuticals har udviklet de 2 plantebaserede lægemidler Sativex og Epidiolex til henholdsvis primært sclerose og nogle former for epilepsi. Af selskabets kliniske forsøg trækkes meget af den evidens, som muliggør ordination af cannabis i dag til forskellige sygdomme/lidelser.

Der er rigtig mange studier, der indikerer, at plantebaseret cannabis kan bruges til mange forskellige lidelser og sygdomme, men det er ikke det samme som den evidens for virkning, flere læger efterspørger.

Til gengæld er der meget litteratur på bivirkninger, interaktioner og kontraindikationer, som man kan finde her, som kan bruges til en relativ sikker ordination.

Vi mangler meget mere forskning i den plantebaseret cannabis med de forskellige komponenter, det kan indeholde.

Det kan være en relativ svær forskning, når man skal tage højde for ikke bare et eller to komponenters virkning i samspil med hinanden, men flere komponenter i en given dosis. For hvilke komponenter indvirker på hvilke faktorer og hvordan, i et givent forhold, virker det mest effektivt.

Cannabis Danmark forsøger at drive forskningen fremad, men vi er bevidste om, at det er et område, hvor man må samarbejde på tværs af landegrænser. Det er nogle nye metoder, som skal tages i brug, når det handler om så komplekse forhold, og hvor den menneskelige krop reagerer forskelligt fra hinanden på cannabis, selvom det drejer sig om samme sygdom.

Den israelske forsker David Meiri har forsøgt at løse måden, hvorpå man kan forske i plantebaseret cannabis med involveringen af big data, samarbejde med flere forskellige lande og opbrydning af cannabisplantens mange komponenter.

Se video